Vært

Om at være vært:

Overvejer du om du har lyst til at lægge hjem til en huskoncert, men mangler du svar på en masse spørgsmål, så læs med her: 

Har du et smukt hjem? Et anderledes hjem, eller bare et hyggeligt hjem og kan der sidde 30-35 mennesker komfortabelt i din stue, så er det måske dit hjem der kan blive centrum for  ”Torsdags-hus-koncerten” med nogle af de største talenter på den klassiske og folkemusikalske scene.

Det er vigtigt at det er dit hjem – ikke en lade, fælleshus, plejecenter eller lignende, men dér hvor du bor – og det skal være et ikke-ryger hjem.

Måden det foregår på er at du stiller dit hjem til rådighed som en slags koncertsal for en aften. Husets beboere er selvfølgelig gratis inviteret, men alle udefra - venner, bekendte og ukendte betaler en billetpris a´  ca. 100 kr. pr. billet inkl. et glas vin.

Det vil være godt hvis huset selv kan sørge for stole, sofaer, skamler til ca. 35 siddende og evt. vinglas. Der er ingen økonomi i mellem husets beboere og mig, som arrangør. Jeg - Villa Villén - står for alt det praktiske i forhold til billetsalg, aflønning af musikere og reklame.

Det siger tidligere værter: 


"Hej Linnea! Tusind tak for at du sørgede for at en fantastisk hyggelig aften kom på benene. Vi synes at det var helt vildt godt og super fed musik, med et par dejlige talentfulde "drenge" - synd at de ikke ville blive boende"

Pia Legêne, Køge C.

 

"En helt igennem fantastisk aften med sang og musik der gav genlyd og gåsehud. Det var en ære for os at måtte lægge hus til så professionelle musikere. Kan kun opfordre andre til at prøve det – det er en oplevelse der bliver hængende længe både hos tilhørere og værter. Og endnu en bonus oveni er at du møder mennesker med lige så stor interesse for musikken."                

Gitte von Holstein-Rathlou, Køge C.


"Efter at have set annonce omkring at være husvært til koncert i eget hjem, henvendte jeg mig og fik godkendt mit hus som egnet i forhold til at kunne huse 35 mennesker.

Der var selvfølgelig lidt arbejde i at få stablet 35 stole på benene – gøre det lidt hyggeligt, men da aftenen kom, og der trådte 3 fantastiske musikere ind af min dør, og de begyndte at øve sig, tænkte jeg, det er hele arbejdet værd.

Glæden da 35 forventningsfulde mennesker trådte ind i mit hus og bare var så søde og venlige og taknemmelig over, jeg havde lagt hus til varmede, og da musikken fyldte rummet, var det så man fik gåsehud.

Det var en helt fantastik oplevelse, og jeg var både stolt og glad for at have lagt hus til og være værtinde. Folk var bare så søde og venlige, og det vare en stor gælde at være værtinde.

Musikerne blev lidt længere og talte med min familie og jeg, hvilket var rigtig hyggeligt og en god måde at slutte en helt fantastisk aften. "

Jette Naur

 

"Linnea, mange tak for en fantastisk aften i går. Det var en kæmpe oplevelse at åbne hjemmet for en intim koncert og for de fremmødte gæster. En helt igennem unik oplevelse. Vores hjem blev fyldt op af fantastisk positiv energi, som opstod under unik konstellation mellem jer, musikere, og gæsterne.
Og sikken fantastisk musik I kom med.
Du orienterede på forhånd godt om, hvorledes det hele skulle foregå, så det var ingen sag at stille vort hjem til rådighed."                                                   Ove og Gosia Sørensen, Slimminge.

 

"Vi vil gerne sige dig mange tak for en fantastisk koncert i vores hus i går.

Det var en stor oplevelse for os at have så dygtige musikere i vores hus.

Vi oplevede en medlevende og meget smuk koncert."

Mikael og Annette, Herfølge.

Kontakt os

Villa Villén, Bymarken 11, 4174 Jystrup, Denmark

Hurtige links

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend